Når politiet vifter en bil ind til siden af vejen for at måle bilistens alkohol i blodet, skal man kunne være sikker på, at det sker for at bekæmpe kriminalitet og ikke for at fylde politidirektørens lønningspose med en bonus.
Det mener SF's retsordfører, Karina Lorentzen, som er klar til at gå i dialog med blå blok, der i dag har foreslået, at politiets »måltalsregime« skal droppes.




























