Situationen i Ukraine har nu nået et så kritisk punkt, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) modsat tidligere opfordrer EU til at yde markant økonomisk støtte til Ukraine, hvis de kan nå til enighed med Den Internationale Valutafund, IMF, om en hjælperamme.
Det siger udenrigsministeren til Politiken, efter at spændingerne i landet er skærpet, og kampklædte, bevæbnede styrker tidligere i dag indtog en militærlufthavn på Krim-halvøen, hvilket den ukrainske indenrigsminister betegnede som »en militær invasion og besættelse« af russiske styrker.




























