Omkring 400 medarbejdere på den statslige vaccinefabrik ved Statens Serum Institut går en uvis fremtid i møde. Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil nemlig enten sælge eller lukke den underskudsgivende del af Seruminstituttet, der gennem årtier har produceret vacciner til det danske børnevaccinationsprogram.
Økonomien er elendig, og vaccinerne kan købes billigere på det private marked. Derfor vil ministeren gå til regeringens økonomiudvalg med et forslag om at sælge eller lukke den del af Seruminstituttet.




























