Meget unge eller sårbare gravide kvinder får nu en håndsrækning fra sundhedsministeren, for tilværelsen som ny forælder er ikke lige let for alle.
Derfor øremærker sundhedsminister Nick Hækkerup (S) 40 millioner kroner til nye initiativer, der skal give nyfødte fra sårbare familier en god start på livet, skriver Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i en pressemeddelelse.




























