Syriens præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker og ekstremistiske oprørsgrupper i landet vinder i øjeblikket så afgørende frem, at de moderate oprørere står til at tabe krigen, hvis ikke de modtager våbenstøtte fra det internationale samfund.
Det siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Og det er derfor han og regeringen i dagens Berlingske vender på en tallerken og gør op med Danmarks hidtidige modstand i EU mod at bevæbne Syriens oprørere.




























