En procent af stemmerne lyder ikke umiddelbart som noget, der kan sætte Europa på den anden ende, her hvor EU's medlemslande tæller stemmerne op fra gårsdagens valg til Europaparlamentet.
Men alligevel er netop denne 1,03 procent af vælgerne med bopæl inden for den europæiske sværvægter Tysklands grænser blevet udskreget som selve symbolet på den fortælling om en historisk sejr til EU-skeptikere over store dele af Europa, som lynhurtigt er blevet den udbredte fortolkning af valgresultatet.




























