Lidt over tusinde kroner om måneden før skat – eller 13.000 kroner om året.
Sådan lyder – på lang sigt – regningen til landets dagpengemodtagere i det forslag til en skattereform, som regeringen i dag fremlægger. Under de nuværende regler, hvor dagpenge følger lønudviklingen, vil de frem til 2022 stige med omkring 56.700 kroner. Men regeringen lægger op til at dæmpe stigningen i overførselsindkomsterne. Og dermed vil dagpengene kun stige med omkring 43.400 kroner, oplyser Skatteministeriet.




























