Mens Socialdemokraterne i øjeblikket dag for dag mister vælgere til alle sider, har partiet under overfladen gang i et dramatisk ideologisk skifte, som kun peger i en retning: til højre. Kursen er ligefrem »neoliberal«. Sådan lyder i hvert fald den krasse tolkning hos professor i historie Claus Bryld, som har forsket i Socialdemokratiets historie, og som har sat sig ned og læst ’Danmark 2032’ – Socialdemokraternes oplæg til, hvordan velfærdssamfundet skal skrues sammen i fremtiden. Nye sigtelinjer skal vedtages på kongres til efteråret I disse måneder er der gang i det politiske udviklingsarbejde, som skal kulminere til S-kongressen i september, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt med sit parti i ryggen skal vedtage nye sigtelinjer. Ifølge Thorning er arbejdet en videreførelse af den reformdagsorden, hun slog an i sin nytårstale: Velfærdsydelserne skal »prioriteres« og »moderniseres« for at ruste Danmark til økonomisk smalkost. Dykker man ned i det foreløbige 2032-oplæg, finder man imidlertid formuleringer, som ifølge kritikere ikke rimer på socialdemokratisk politik. »Der skal være en pligt til ikke at rage ydelser til sig, som man ikke har behov for – selv om man måske formelt har ’ret’ til dem«. Og »en del tyder på, at danskerne er bedre til at kræve deres ret end til at gøre deres pligt«. Ifølge Claus Bryld en »ringeagt«, som der ikke er dokumentation for.
NY MENINGSMÅLING Tilliden til Thorning rasler ned
Ligeledes lægges der op til, at øgede privatiseringer af børnehaver og plejehjem kan være vejen frem, og på sundhedsområdet nævnes flere »private sygehuse, der tilbyder hele paletten af behandlinger, inklusive akutafdelinger«.
Krags og Staunings byttehandel er slut
Formuleringerne kan læses som et forsøg på at skabe en ideologisk ramme for det politiske skifte, Socialdemokraterne har foretaget – især efter regeringsskiftet.
Eksempelvis fremhæver historikeren, at S-politik gennem statsministre som Stauning og Krag har haft som omdrejningspunkt, at lønmodtagerne skulle have noget, hver gang man gjorde noget for erhvervslivet. På det senest har lønmodtagerne stået alene med kriseregningen.
»I den sammenhæng synes jeg, sloganet om ret og pligt klinger ret hult. Man har jo fjernet efterlønnen og forkortet dagpengeperioden til det halve, og man har reduceret retten til fradraget på fagforeningskontingent. Men man har ikke gjort noget tilsvarende over for arbejdsgiverne«, siger Claus Bryld.
