Den rigeste del af befolkningen står til et ordentligt skattesmæk 1. januar, hvis Enhedslisten får sin vilje under finanslovsforhandlingerne til efteråret. Partiet fremlægger nu for første gang sit bud på, hvordan det vil skaffe penge til at tilgodese de svage grupper, som er blevet ramt af regeringens reformer af skat og førtidspension og fleksjob. Løsningen er ifølge Enhedslisten fire nye skatter, der kan indbringe i alt 6,6 mia. kroner om året allerede fra næste år. »Det er meget afgørende for os, at de nye indtægter hentes hos den rigeste del af befolkningen. De slap for at betale til skattereformen, og det skal der rettes op på«, siger gruppeformand Per Clausen.
LÆS OGSÅ Enhedslisten: Hvorfor skulle vi hjælpe de konservative?
Konkret kræver partiet en fordobling af arveafgiften for formuer over 750.000, en hævelse af skatterne til landbruget, en ekstra afgift på aktiehandler og en såkaldt milliardærskat, hvor de rigeste 49 familier i landet skal aflevere en del af deres formue.
»Vi peger på skatter og afgifter, som helt klart betales af de rigeste danskere og derfor skaber større social balance – samtidig med at de overholder regeringsgrundlaget«, siger Per Clausen.
Radikale: I er for sent ude
Når kravene ifølge Enhedslisten overholder regeringsgrundlaget, skyldes det, at regeringen oprindelig lagde op til en ren omlægning af skatterne – og altså ikke en samlet skattelettelse. Det skete dog med skattereformen, som sænkede skatterne med 7 mia. kroner. Derfor er der i Enhedslistens optik rum til at stramme skatteskruen, som det også skete i den nye regerings første finanslov.
De radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, finder dog Enhedslistens udspil »meget opportunistisk«.
»Enhedslisten kommer en postgang for sent, for vi lægger ikke op til en efterårsversion af skattereformen. Og jeg kan ikke støtte, at vi skal til at opkræve flere skatter for at bruge dem på overførselsindkomsterne. Det giver ikke vækst og jobskabelse«, siger Nadeem Farooq.
Anderledes positive toner lyder fra SF’s finansordfører, Jonas Dahl.
»Nogle af kravene har SF tidligere foreslået. Jeg mener også, at vi fra SF’s side har mere til fælles med Enhedslisten, end vi har med højrefløjen. Men det er svært at gå ind i en nærmere debat af forslagene, når regeringen ikke har fremlagt sit eget forslag endnu«, siger han.
