Ingen vil formentlig betvivle, at Enhedslisten oprigtigt mener, at den rigeste del af befolkningen bør betale noget mere i skat. Og det kommer rige danskere så til, hvis det lykkes venstrefløjspartiet at få sin vilje ved udformningen af finansloven for 2013. Men næsten lige så sikkert er det, at partiet med fire konkrete krav til nye skatter – der ifølge gruppeformand Per Clausen skal finansiere et løft af overførselsindkomsterne – kaster dartpile mod det i forvejen skrantende forhold mellem de tre regeringspartier. Kigger man specifikt på forslagene, står det klart, at de i større eller mindre grad er hentet i puljen af Socialdemokraterne og SF’s tidligere standpunkter. •Den omdiskuterede S-SF-idé om en millionærskat blev droppet under regeringsforhandlingerne på Amager. Nu forsøger Enhedslisten at vække dem til live i en ny form med ’milliardærskatten’ på 0,5 procent af formuen. Det vil specifikt ramme de omkring 50 danske milliardærfamilier. •Aktiebeskatningen, som Enhedslisten foreslår, minder i sin udformning om den skat på finansielle transaktioner, som stærke kræfter i S og SF – og hos de radikale – er store tilhængere af. •Afskaffelsen af VK-regeringens skattelettelser på 380 millioner til landbruget stod også i S-SF-udspillet ’Aktiv hjælp til yderområderne’ fra før valget. •En fordobling af arveafgiften for boer over 750.000 kroner var på tale i de tidlige stadier af debatten om skattereformen. Den såkaldte dødsskat blev i sidste ende ikke til noget. EL har det ledige standpunkt Dermed kan kravene – selv om de ikke nødvendigvis alle bliver til virkelighed under efterårets forhandlinger – komme til at udstille skellene mellem regeringspartierne. Og skellene internt i dem. »Enhedslisten spiller på, at mange af de her ting er gangbare langt ind i Socialdemokratiet og i SF. De har tabt så mange stemmer til Enhedslisten, at de vil have en interesse i at holde den røde fane højt. Så det er et forsøg på at vække den gamle S-SF-alliance i regeringen«, siger Sigge Winther Nielsen, der er ph.d.-stipendiat i statskundskab ved Københavns Universitet. »Spørgsmålet er, hvor langt de radikale kan strække sig. Men Margrethe Vestager skylder måske efterhånden lidt til de to syge ’mænd’ i regeringen«. De tidligere reaktioner på udspillet viser, at de radikale blankt afviser tankegangen om at lade skattestigninger betale for folk uden for arbejdsmarkedet, mens eksempelvis SF betoner det tætte ideologiske bånd til Enhedslisten. Ligesom Socialdemokraterne vil SF dog ikke forholde sig til konkrete forslag, før regeringen fremlægger sit forslag til finanslov. Enhedslisten kan udnytte S og SF’s stramme tøjler, vurderer Sigge Winther Nielsen:
»De har fundet et ledigt standpunkt i fordelingspolitikken, fordi der har vist sig at være en sand guldåre af frustration i dansk politik«. Dansk politik classic Enhedslistens krav er endnu ikke regnet igennem af uafhængige økonomer, og derfor har det foreløbig ikke været muligt at give et bud på, om de rent faktisk vil indbringe 6,6 milliarder kroner – og om de kan have utilsigtede negative konsekvenser. Om de er politisk mulige, betvivler de eksperter, som Politiken har talt med. I går spillede de konservative sig på banen som mulig aftalepartner til finansloven, men for at det kan blive parlamentarisk relevant, kræver det, at Venstre kommer med på vognen. Og det vil ikke ske, forsikrer det store oppositionsparti. Hvis de borgerlige partier ikke kan mønstre et alternativ til Enhedslisten, vil skattesmækkene til landmænd, milliardærer, arvinger og aktiehandlere stige, men intet er givet. »Skatteforhandlingerne viste, at ingenting er umulige i dansk politik i øjeblikket. Meget kan ændre sig. Derfor er det uforudsigeligt. Ud over at det er fordelingspolitik classic, er det også dansk politik classic«, siger Sigge Winther Nielsen.
