Regeringen beskyldes for magtmisbrug i lærerstriden og for at begå nøjagtig samme fejl i disse dage, som regeringspartierne i sommer anklagede Venstre for i debatten om restaurant Vejlegården.
Dengang rasede regeringspartierne over, at Venstre-politikere på stribe lod det fyge med skældsord over fagforbundet 3F's metoder i overenskomststriden på den nu konkursramte restaurant.
Men nu får regeringen altså selv på hattepulden for at blande sig alt for dybt i overenskomststriden mellem KL og Danmarks Lærerforening, DLF.
Indblanding er magtmisbrug
»Det kan sammenlignes med Vejlegården, men indblandingen er langt værre denne gang. I Vejlegårdensagen kunne politikerne bruge deres platform til at mene noget. Her kan de bruge platformen til fuldstændig at tilsidesætte den danske model. Det er decideret magtmisbrug«, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Hun repræsenterer statsansatte lærere på blandt andet AMU-centre og VUC og mødes i dag med Moderniseringsstyrelsen for tredje gang. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, er allerede færdig og siger: LÆS OGSÅEnhedslisten raser over Corydon-parløb med KL
»Det er magtmisbrug. Jeg har været involveret i seks-syv overenskomstforhandlinger og har ikke oplevet noget lignende. Vi følte også, at der var en overmagt«.
Regeringens folkeskolereform er økonomisk vævet tæt sammen med en ændring af skolelærernes arbejdstid.
Politiforbundets formand, Peter Ibsen, anklager regeringen for at »amputere aftalemodellen«. »Det tangerer magtmisbrug, når man laver en reform af folkeskolen, hvor man allerede på forhånd siger, at en finansieringskilde er en såkaldt normalisering af lærernes arbejdstid«, siger han. Koordineret indsats
I de seneste uger er prominente ministre gået i direkte konfrontation med DLF.
Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) har bebrejdet DLF for at »skabe myter« i deres annoncer. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og børn- og ungeminister Christine Antorini (S) har skarpt kritiseret DLF-formand Anders Bondo Christensens frarådning af at søge ind på læreruddannelsen.
Antorini (S) beskyldte lærerformanden for at tage »de unge som gidsler«. LÆS OGSÅKommunerne kæmper for at blive klar til lockout
Ifølge forbundsformand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd var de borgerlige partier i Vejlegårdensagen »de rene lam« sammenlignet med regeringen.
»Vi kritiserede i Vejlegårdensagen, at der sad politikere med voldsomt kraftige meninger om overenskomsten. Denne situation er langt værre, fordi man går direkte ind og siger, hvilken model man som start ønsker«, siger hun.
Regeringen har afvist alle anklager om utidig indblanding, men har samtidig fastslået, at der naturligvis har foregået en koordinering. I en mail til partiets medlemmer oplyste SF i sidste uge, at partiet vil »tage det ansvar på sig« det vil være, hvis forhandlingerne ender blindt. Underforstået et regeringsindgreb.
Afviser aftalt spil
KL-formand Erik Nielsen (S) afviser i en pressemeddelelse anklager om aftalt spil.
»KL har selvsagt ikke planlagt efter et regeringsindgreb. Det er kun Folketinget, der kan beslutte, om der skal komme et indgreb«, hedder det. LÆS OGSÅKL afviser: Vi har ingen fælles masterplan med regeringen
Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser anklagerne om magtmisbrug:
»Selv i en hård forhandlingssituation, som det her jo åbenlyst er, mellem kommunerne og de organisationer, der står over for kommunerne, synes jeg, man skal passe på med ikke at skrue tonelejet op i noget, det ikke kan bære«. Men anklagen går jo på, at lærerne er i en enormt dårlig position, fordi de står ret alene på den ene side, mens KL har regeringen i ryggen på den anden?
»Men det man jo kan se, er, at der naturligvis er en dialog mellem regeringen, som har ansvaret for de statsansatte, og kommunerne, der har ansvaret for de kommunalt ansatte. Ligesom der er en dialog mellem lønmodtagerorganisationerne på deres side af bordet. Det er en del af modellen«, siger Corydon.
Begår I ikke samme fejl, som I beskyldte Venstre for i Vejlegårdensagen? »Det er meget langt fra det samme. For det første har vi ikke her en faglig konflikt; vi har en overenskomstforhandling. For det andet er der jo ikke nogen massiv kritik fra regeringspartiernes politikere af faglige organisationer i forhold til, at de varetager deres interesser og har de rettigheder, de har i den danske model«. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand er koordineringen mellem Finansministeriet og de offentlige arbejdsgivere stærkere end tidligere set. »Det truer ikke i sig selv den danske model. Men hvis den ene part står tilbage med en følelse af, at der ikke er nogen reel forhandling, er det et problem for modellen«, siger han.
