Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbnede døren til det socialdemokratiske gruppeværelse. Kiggede ind på de små 40 menige folketingsmedlemmer. Og konkluderede: Nå, her er ikke noget talent at komme efter.
Dette tænkte scenario bruger flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer til at forklare gårsdagens regeringsrokade. En rokade, som på de indre linjer har fået fodsoldaterne til i usædvanlig samlet trop at vende deres vrede mod Thorning og finansminister Bjarne Corydon (S) - og som fremover kan gøre det sværere for S-toppen at skabe opbakning til den førte politik.



























