Det kan godt være, at Liberal Alliance forsøger at positionere sig som eventuel regeringspartner i en kommende borgerlig regering. Men det er Det Konservative Folkeparti, der er det mest oplagte valg som regeringspartner for Venstre. Og de konservative kommer i øvrigt med i en eventuel borgerlig regering efter næste valg, hvis partiet selv har lyst til det.
Sådan lyder det fra den konservative gruppeformand, Brian Mikkelsen, efter at Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, i weekenden for første gang luftede muligheden for regeringsdeltagelse for hans parti.




























