Foreløbig skal der ikke lyde danske støvletramp i Irak igen.
Men hos Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre bakker man op om at slå ned på den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS, tidligere kaldet Isis eller Isil) i Irak og Syrien - og partierne er åbne for at sende danske F-16-fly på vingerne, hvis det er noget USA beder om.
Danske politikere støtter dermed den såkaldte kernekoalitionen i Irak »uden støvler på jorden«, som det lød fra den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, da han i dag fremlagde koalitionen på et pressemøde.
»Det er soleklart i vores interesse at bekæmpe Isil. Dem skal vi bekæmpe, både militært og på alle andre måder« siger socialdemokratiets forsvarsordfører, Ole Hækkerup.
V: Luftstøtte hvis det er det, der skal til
Islamisk Stat og dets selvudnævnte 'kalifat' har på rekordtid erobret land i Syrien og Irak, hvor der nu praktiseres en yderligtgående fortolkning af Islam.
På det seneste er deres tilstedeværelse blevet endnu mere forfærdende for omverdenen med myrderier, samt halshugninger af journalister. Og de rædsler får altså nu USA til at bede om en række europæiske landes hjælp til at lukke ned for gruppen.
Ifølge Martin Lidegaard betyder det, at Danmark skal »tage pusten« fra IS, men endnu fremgår det ikke, hvad det betyder konkret militært.
USA inviterer Danmark med i »kernekoalition« mod Islamisk StatAllligevel tegner der sig allerede et politisk flertal for at sende fly på vingerne.
Fra Venstre lyder det fra forsvarsordfører Karsten Nonbo, at »vi har fortrinsvis, ligesom vi gjorde med Moamar Gaddafi, bidraget med luftstøtte, og det skal vi gøre igen, hvis det er det, der skal til. Men vi er en tand i et større tandhjul, så det bliver noget man må aftale, men vi skal være parat til at gå vidt«.
Også Dansk Folkepartis Søren Espersen lader muligheden stå åben for fly over Irak:
»Hvis regeringen kommer og siger, at de gerne vil sende F16-fly af sted, og at det er det, amerikanerne har brug for, så vil vi bestemt være positive over for det. Men lad os nu vente, til de kommer med opfordringen«, siger Søren Espersen.
Socialdemokratiet holder de militære døre åbne
Mere kryptisk er svaret fra Socialdemokratiet, hvor man dog ikke lægger skjul på, at man bifalder idéen om en koalition.
»Det, vi er blevet spurgt om, og det koalitionen handler om, inkluderer ikke tropper på landjorden, men derudover er jeg fuldstændig åben for at kigge på alle andre muligheder for, hvordan kan man bekæmpe Isil. Jeg synes det er helt rigtigt, at Danmark er med i det arbejde«, siger forsvarsordfører Ole Hækkerup.
Åbent sind, betyder det også, at man skal være åben for at sende F-16 fly på vingerne?
»Jeg lover intet, men jeg udelukker heller ikke noget, inden for det USA har spurgt om, som altså er no boots on the ground«.
Skulle det komme til, at USA beder Danmark om luftstøtte, så er der tilsyneladende intet til hinders for, at det praktisk kan lade sige gøre.
Kilder fra Flyvertaktisk Kommando har i dag oplyst til Politiken, at fire danske F16-fly i givet fald vil kunne være klar til indsats inden for ti dage. Flyene er en del af Natos formelle beredskab og har netop været i Baltikum for at patruljere i luftrummet langs grænsen til Rusland.
Indsats overfor danske krigere på vej
Men det er ikke kun i luftrummet over Irak, at Danmark nu måske skal på arbejde.
Ifølge Martin Lidegaard betyder Danmarks accept af invitationen til en koalition i Irak også, at vi forpligter os til at forsøge at begrænse antallet af krigere, der rejser fra Danmark til Irak for at kæmpe på IS's side.
LÆS MERE
Lidegaard: Danmark skal »tage pusten fra IS« i kernekoalitionOg det hænger godt i tråd med de seneste dages politiske diskussioner, hvor flere partier netop har understreget, at man skal ændre loven, så man kan tage passet eller statsborgerskabet fra danskere, der forsøger at blive krigere for IS ved at rejse til Irak og Syrien.
fortsæt med at læse




























