Det hører til sjældenhederne, at Enhedslisten roser regeringen. Og helt usædvanligt er det, at Venstre stemmer i og roser med.
Ikke desto mindre er det tilfældet, når justitsminister Karen Hækkerup (S) nu i forbindelse med næste års finanslovsforslag vil afsætte 14,9 millioner kroner til at etablere en domsdatabase, der skal give offentligheden adgang til tusindvis af afsagte domme.




























