Forslag til forbedringer af børneområdet vælter ud af Folketinget for tiden.
Socialdemokraterne vil tvinge de svageste børn i dagpleje og uddanne personalet. SF vil afsætte 200 millioner kroner til mere personale i børnehaver og vuggestuer. Og i dag kom så et forslag fra Enhedslisten, der vil kæmpe for et fast mindsteantal af pædagoger pr. barn i landets vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.




























