Socialminister Manu Sareen (R) har allerede været ude at revse kommunerne for at levere for dårlig mad til de ældre, og nu melder fødevareminister Dan Jørgensen (S) sig også på banen i kølvandet på sidste uges historie om vakuumpakket, langtidsholdbart mad til de ældre.
»Det er vigtigt, at maden til de ældre er sund og nærende. Det er bare ikke nok. De ældre skal også have lyst til at sætte gaflen i maden. Det er uacceptabelt, hvis kommunerne ikke kan tilbyde det til de ældre«, siger Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.





























