I efteråret 2003 modtager Marianne Jelved en mail fra Handelshøjskolen i København. I mailen står der, at man vil efterprøve den amerikanske forsker Richard Floridas tanker om en ny kreativ klasse. En klasse befolket af storbyborgere i kunstneriske miljøer, som driver væksten frem i moderne samfund.
Partileder Jelved er optaget af ideen. Og hun indskiber Det Radikale Venstre i Floridas besnærende samfundsdiagnose.




























