Reglerne for flygtninge, der er i Danmark på midlertidig opholdstilladelse, kan ses efter i sømmene, siger social- og integrationsminister Manu Sareen (R).
Han er villig til at se på en række forslag, som formanden for KL, Martin Damm (V), har fremlagt i dag. Forslagene skal slække på flygtninges rettigheder, så kommunerne bliver i stand til at håndtere den ekstraordinært store tilstrømning, der er for tiden fra især Syrien.




























