Det er inden et ministermøde i Bruxelles stadig helt uklart, om EU nogensinde får regler for, hvordan store virksomheder får flere kvinder med i bestyrelsen.
Danmark er lodret imod regler og er del af et blokerende mindretal. For hjemme går det fint ad frivillighedens vej med at rekruttere flere erhvervskvinder til bestyrelseslokalerne, siger social- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) på vej til møde med sine EU-kolleger.



























