Store dele af fagbevægelsen forbereder sig på, at selv om Socialdemokraterne og SF vinder valget, kommer dagpengeperioden ikke tilbage på de fire år, den var, før regeringen skar den ned sidste år.
»Vi er ikke missionske på, at dagpengeperioden skal være på fire år. Satserne er meget afgørende for os, i øjeblikket dækker dagpengene kun omkring halvdelen af en metalarbejders gennemsnitlige løn. Vi er også optaget af, at der kommer mere indhold i dagpengeperioden i form af mere uddannelse og opkvalificering af de ledige«, siger Dansk Metal-formand Thorkild E. Jensen.
Dagpengesystemet skal modsvare fremtiden krav
FTF, der repræsenterer blandt andet folkeskolelærere, bankfolk og sygeplejersker, vil også gerne forhandle dagpengeperiodens længde.
»Vi er ikke fastlåst på, at dagpengeperioden skal være på fire år. Dagpengesystemet skal modsvare fremtidens krav«, siger formand Bente Sorgenfrey, mens formanden for sosu-medarbejdere og hjemmehjælperne i FOA, Dennis Kristensen, ser sådan på sagen:
»Jeg håber meget, at vi ender med en længere dagpengeperiode end to år«.
Også Akademikernes Centralorganisation har erkendt udsigterne:
»Der ser ikke ud til, at der er råd til at rulle dagpengereformen tilbage, så dagpengeperioden bliver på fire år igen, men det er afgørende, at der kommer et helt andet indhold i tilbuddene til de ledige«, siger afdelingschef Niels Lykke Jensen.
Vil acceptere forringelser
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, forbereder da også direkte danskerne på, at de fire års dagpenge er fortid for altid.
S og SF vil nemlig ikke bare rulle perioden tilbage til fire år, men i stedet lægge dagpengene op på bordet i de forhandlinger, som en S-SF-regering vil gennemføre med arbejdsgivere og fagbevægelsen efter valget.
»Vi skal have et dagpengesystem, der beskytter danskerne. Jeg har for eksempel talt for, at man kunne have en konjunkturbestemt dagpengeperiode. Når vi laver trepartsforhandlinger, er dagpengene på bordet som noget af det, vi kan diskutere. Vi er parate til at modernisere dagpengesystemet«, siger hun.
Også når det gælder efterlønnen, er Socialdemokraterne og SF klar til i en regering at acceptere de forringelser, som de to partier tidligere har afsværget. De går til valg på at forhindre reformen, men da de radikale vil gennemføre reformen, hvis det bliver muligt, har Thorning indstillet sig på, at hun kan komme i mindretal på dette punkt.
LÆS ARTIKEL Thorning lover: Efterlønsreform kan annullere 12 minutters mere arbejde
Derfor har S og SF besluttet, at kravet til fagbevægelsen i så fald bliver mindre end de 15 milliarder kroner, som ’Fair løsning 2020’ bygger på i øget arbejdstid fra lønmodtagerne: »Hvis vi bliver tvunget til at acceptere forringelser af efterlønnen af et flertal i Folketinget, bliver det trukket direkte fra trepartsforhandlingerne. Lønmodtagerne skal ikke betale to gange«, siger Helle Thorning-Schmidt.
’Fair løsning 2020’ er indbundet i massiv karton, men indholdet af Socialdemokraterne og SF’s nyudgivelse bliver til at bøje efter et valg, medmindre de to partier får absolut flertal.
Radikale glæder sig til forhandling
I det hele taget er Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) indstillet på at forhandle om indholdet i den plan, de nu har præsenteret som løsning på Danmarks 47-milliarders problem i 2020.
»Vi skal have 90 mandater for at kunne føre politik«, siger Helle Thorning-Schmidt, der dermed bløder op i forhold til den hverken mere eller mindre-linje, der har præget S-SF’s linje ved præsentationen af tidligere politiske udspil.
Det kvitterer de radikale for.
»Jeg hæfter mig ved, at Socialdemokraterne og SF har præsenteret deres 2020-plan som et forhandlingsoplæg. Vi glæder os til den forhandling, og vi kommer for at få indflydelse hele vejen rundt. Vi er for eksempel uenige i store dele af deres finansiering, fordi vi vil lette skatterne i stedet for at sætte dem op«, siger Margrethe Vestager.
Ingen indrømmelser på boligskatter og udlændingepolitik
På boligskatter og udlændingepolitik afviser Thorning og Søvndal dog fortsat at give indrømmelser til de radikale.
Ifølge Socialdemokraterne og SF vil ’Fair løsning 2020’ sikre balance i forretningen Danmark i år 2020. Det sker hovedsagelig ved hjælp af, at danskernes arbejdstid bliver sat op, de studerende vil blive uddannet hurtigere, skatterne vil stige, og ledigheden vil falde.
LÆS ARTIKEL Regeringen: S-SF-plan er ren hokuspokus
Regeringen tror imidlertid slet ikke på S-SF-regnestykkerne.
»Der mangler et sted mellem 16 og 36 milliarder kroner i deres plan. De vil have danskerne til at arbejde mere, men de vil ikke gennemføre de reformer, som vi har vedtaget på dagpenge og efterløn for at få danskerne til det. Politik gælder om at præsentere konkrete løsninger og ikke bare komme med fromme ønsker til fremtiden«, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
fortsæt med at læse
