Kommuner: Ledige skal foran i jobkøen

Lyt til artiklen

Det handler om at afværge en økonomisk katastrofe for tusinder af danske familier, der i værste fald må gå fra hus og hjem. Sådan begrunder Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), en kontroversiel appel rettet direkte til regeringen: »Der er så mange borgere over hele landet, der står til at ryge ud af dagpengesystemet 1. januar. Vi vil vi gerne have lov til at give disse borgere en fortrinsret til kommunale vikariater. Og desuden en fortrinsret til at komme til samtale, når vi har ledige stillinger i kommunen«, siger Frank Jensen.

Ved ikke, om det er lovligt
Han lægger ikke skjul på, at han taler på vegne af flere kommuner, der lige nu overvejer alle muligheder for at give de truede ledige en ekstra akutpakke – ud over den, regeringen har vedtaget.

»Vi ved ikke, om det er lovligt at hjælpe på denne måde, men vi ved, at vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for hjælpe disse mennesker, og vi ved, at det haster«, siger Frank Jensen.

Alene i København forventer beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, at 1.700 borgere vil falde ud af dagpengesystemet 1. januar. Hver måned slår Københavns Kommune i snit 52 vikariater og 126 ledige stillinger op, som kommunen gerne vil målrette de langtidsledige som en del af sin egen hjælpepakke.

Akutpakker på vej i kommuner
København har afsat 185 ekstra millioner kroner til at få ledige i job over de næste fire år. Det skal blandt andet ske gennem nye praktikaftaler, jobrotationer og mikrolån til ledige, der vil starte egen virksomhed.

Og den slags hjælpepakker er på vej i flere kommuner, oplyser Kommunernes Landsforening (KL).

I Frederikshavn vil kommunen tilbyde langtidsledige, der blot mangler nogle få uger i at have genoptjent retten til dagpenge, korttidsvikariater på 10 til 11 uger. Der er omkring 500 arbejdsløse frederikshavnere, som er i fare for miste dagpengene i det nye år. Omkring 60 vil kunne reddes af et korttidsvikariat. Planen forventes vedtaget af byrådet i november.

»Vi kan ikke redde alle, men vi kan gøre noget for nogen«, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget Søren Visti Jensen (SF).

LÆS ARTIKLENDen første kommune har besluttet at oprette nødjob Odsherred Kommune er i fuld gang med at etablere et egentligt kommunalt vikarbureau for langtidsledige. Her er planen, at de kommunale institutioner, skoler, børnehaver og plejehjem forsøger at finde deres vikarer i det kommunale bureau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her