Da jeg tirsdag eftermiddag tilfældigt møder Troels Lund Poulsen (V) på en af Christiansborgs gange, beder jeg ham om en kommentar til, at et flertal i Folketinget bestående af S, R, SF og EL nu er blevet enige om at tildele ham det politiske ansvar for de ulovligheder, der fandt sted i forbindelse med den såkaldte skattesag.
Det bliver dog afvist af den tidligere skatteminister. Samme melding lyder fra Venstres Hans Christian Schmidt, der officielt er partiets talsmand på sagen. Sidstnævnte henviser til, at det først er her til formiddag, der er møde i det folketingsudvalg, der skal forsøge at strikke en beretning om skattesagen sammen.


























