Der er langtfra lagt op til en hyggestund, når det såkaldte underudvalg til Udvalget for Forretningsorden i Folketinget onsdag morgen mødes for at lægge sidste hånd på Folketingets beretning om den såkaldte skattesag.
Mens de røde partier, S, SF, R og EL, i sidste uge fremlagde en flertalstekst til beretningen, der lægger det politiske ansvar for blandt andet lækagen af S-formand Helle Thorning-Schmidt og hendes mands, Stephen Kinnocks, skatteoplysninger på den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), går de borgerlige den stik modsatte vej.




























