Udfordringerne med manglende vækst og arbejdsløshed i Udkantsdanmark får nu Enhedslisten til foreslå, at staten opretter en samfundbank for de danskere, der ikke kan få lov at låne penge i de almindelige banker og realkreditinsitutter:
»Vi ser store problemer med fraflytning fra landdistrikterne, virksomheder som har svært ved at udvide eller etablere sig, og vi hører mange eksempler på, at det skyldes, at det er vanskeligt at få et lån til at købe et hus eller udvide sin virksomhed«, siger partiets gruppeformand Stine Brix.




























