Med fem punkter melder de fire borgerlige partiledere sig på banen med deres bud på, hvad der her og nu kan gøres for at modvirke fremtidige terrorangreb på dansk jord.
Det sker i en kronik i Jyllands-Posten, hvor Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) slår til lyd for flere ressorucer til politiet og efterretningstjenesterne, bedre udstyr og træning til betjente, bedre samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder, mere moderne teknologi til terrorbekæmpelse samt en styrket indsats for at undgå radikalisering i fængslerne.




























