Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) lover, at en S-ledet regering ikke efter valget kommer til at spare på andre dele af sundhedsvæsenet på grund af stigende udgifter til medicin.
Han køber nemlig ikke regionernes estimat om markant stigende medicinpriser og holder fast i, at Socialdemokraterne har penge til at udbygge sundhedssektoren.




























