24 timers valgkamp på fem minutter: Udlændingekortet er kastet - alle holder vejret

Den 9. juni blev dagen, da det kom for en dag. Venstres asyludspil. Som utvivlsomt får hærskaren af politikere, spindoktorer, analytikere og andre kandestøbere til at følge endnu bedre med i meningsmålingerne, end de allerede gør i forvejen.

Den politikergeneration, der nu kæmper om magten, er i parlamentarisk forstand født og opvokset i en tid, hvor udlændingepolitikken har haft for vane at afgøre folketingsvalg. På begge sider af det rød-blå hegn er de opflasket med en logik om, at borgerlige udlændingestramninger i valgkamp efter valgkamp har kunnet skabe så megen rød splid, internt kævl og deraf følgende usikkerhed om linjen, at vælgerne har bekendt blå kulør.

Af samme grund vidste alle, at det var alvor, da Jyllands-Posten i går kunne berette, at »Lars Løkke optrapper kapløbet om en strammere asylpolitik«. En asylreform – ikke bare et udspil, forstås – blev bebudet i en forsideartikel, og i går formiddag tog Venstre-trioen Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg og Kristian Jensen imod til pressemøde. Med dommedagsagtig retorik bebudede de ekstraordinær indkaldelse af Folketinget i juli for at få skabt ro om asylpolitikken.

Partiet kan på ingen som helst måde acceptere at »se passivt til, mens antallet af asylansøgere eksploderer hen over sommeren«, lod Lars Løkke Rasmussen forstå. Forinden havde pressefolk uddelt dybblå Venstre-foldere med 4 siders tekst med overskriften ’ASYLREFORM. STYR PÅ TILSTRØMNINGEN’.

På indholdssiden var der ikke de store mængder ny vin i den asylreformistiske Venstre-flaske. Partiet har længe ønsket at sænke ydelserne til flygtninge. Der er ikke meget nyt i, at partiet vil fratage Dansk Flygtningehjælps ret til at udpege medlemmer til Flygtningenævnet. Eller at partiet vil allokere et i øvrigt ukendt beløb til øget nærområdeindsats. Det skal nævnes, at partiet også vil kaste et kritisk blik på flygtningenes anerkendelsesprocenter og ikke nødvendigvis give permanent opholdstilladelse efter otte år i Danmark.

Ikke desto mindre holdt alle vejret og talte sagte. I Venstres top og i ministerkredsen. Det store spørgsmål er naturligvis, om den stramme udlændingepolitik stadig rummer potentiale til at trække afgørende vælgere i retning af blå blok – trods Thornings omhyggeligt opbyggede strammerimage. Det vil vi have en indikation af om et par dage, når målingsinstitutterne har målt effekten af Venstres asylmelding.

INTERVIEW MED INGER STØJBERG

I regeringen forsøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at strække hånden ud til at sætte »sig sammen« med Venstre efter valget. Hun ønsker imidlertid ikke at nedsætte ydelsesniveauet for mennesker, der har fået asyl. Resultat: ro i rød blok. Men Venstre har sat spot på en forskel i et spørgsmål, som før har vist sig afgørende.

Helt ryddede asylmeldingen nu ikke sendefladen. Nogenlunde synkront med Venstres pressemøde sprang historien om den usædvanlige bestikkelsessag i Region Sjælland. De to væsensforskellige sager kæmpede dagen igennem om netavisernes topplacering. I tv-stationernes nyhedsudsendelser kl. 18.30 og 19 havde Venstres asylmelding andenprioritet.

Det behagede ikke Venstre-toppen, at der dagen igennem blev sået tvivl om rigtigheden af Løkkes trumfkort fra tv-duellen i søndags. Det var her, han slog fast, at Danmark i Thorning-Schmidts regeringstid er røget ned fra en 10.- til en 5.-plads på listen over EU-lande, der relativt set modtager flest flygtninge. I første kvartal 2015 viser tallene, at Danmark igen ligger på 10.-pladsen.

Denne detaljedebat blev der investeret en del tid på i spinmaskinerierne. Tilbage står, at Venstre har haft sin dag med asylpolitik i fokus. Effekten kender vi først, når målebørserne er blevet ’asyl-opdateret’. Indtil videre fordeler de sig nogenlunde ligeligt mellem at spå om blåt og rødt flertal.

Ellers? Der er nok at tage af. Fra den kulørte afdeling skal det nævnes, at DF’s EU-parlamentariker Morten Messerschmidt lod meddele, at otte års samliv med bakkesangerinden Dot Wessman er forbi.