Selvom valgkampen er på vej ind i sin absolut sidste fase, går mange vælgere formentligt stadig og funderer over, hvor krydset skal sættes på torsdag.
Ved valget i 2011 besluttede hele 28 procent af vælgerne sig nemlig først for, hvem de skulle stemme på i valgets sidste dage. Og af dem ventede hver tredje helt til selve valgdagen med at tage endelig stilling.




























