Politikens læsere har nok fået deres friskmalede arabicakaffe galt i halsen, da de hentede Politiken i postkassen i morges. For som en pølse i svøb er organet for den højeste oplysning blevet pakket ind i en mørkeblå annonce fra Liberal Alliance.
»Kære Roald, du skal nok ikke vende avisen om i dag«, står der efterfulgt af en smiley, så det dækker den ene halvdel af forsiden. En besked med henvisning til Politikens tegner Roald Als, der er erklæret venstreorienteret.




























