Helle Thorning-Schmidt er klar til en mere tilbagelænet og ydmyg rolle som menigt folketingsmedlem.
Det slog den afgående partiformand og statsminister i dag fast, da hun mødte op til Socialdemokraternes hovedbestyrelsesmøde i København for at sige farvel og tak til en gruppe mennesker, som hun, efter eget udsagn, har haft et rigtig godt forhold til, men også ofte har været uenig med.




























