Med fagbevægelsens mellemkomst fik debatten om dagpenge i sidste uge en tur mere på den politiske dagsorden.
I Politiken præsenterede lønmodtagerorganisationerne LO og FTF deres principper for fremtidens dagpengesystem: Færre skal falde ud af systemet, og det skal være mere fleksibelt at optjene retten til dagpenge.




























