B.T. gemte ulovlig Thorning-lækage til valget

Helle Thorning-Schmidt i sit kontor i Magtkontor. Statsministeriet. B.T. bragte få dage før valget historien om, at hun angiveligt i seks år uretmæssigt havde benyttet sin mands fradrag.
Helle Thorning-Schmidt i sit kontor i Magtkontor. Statsministeriet. B.T. bragte få dage før valget historien om, at hun angiveligt i seks år uretmæssigt havde benyttet sin mands fradrag.
Lyt til artiklen

En af landets førende skatteretseksperter kaster nyt lys over den ulovlige lækage af Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag få dage før valget. Allerede omkring en måned tidligere sendte dagbladet B.T. en kopi af den fortrolige skatteafgørelse til professor ved Aarhus Universitet Aage Michelsen, oplyser han. Alligevel ventede avisen med at kaste en »ny bombe i Thornings skattesag« til få dage før valget: »Jeg sagde til B.T., at der ikke var fugls føde på sagen, men det gad de selvfølgelig ikke skrive. Det er for tyndt af B.T. at køre på en uge før et valg og ligner en politisk deltagelse til fordel for den borgerlige regering«, siger Aage Michelsen. Frifundet af Skat Thorning-Kinnock-familiens skatteforhold var til offentlig storvask sidste sommer. Der blev rejst tvivl om, om Stephen Kinnock skulle betale skat i Danmark eller i det mere gunstige Schweiz, hvor han arbejder de fleste af ugens dage. Skat afgjorde i september, at Thorning-Kinnock ingen fejl havde begået. Men den ni sider lange afgørelse blev ikke kendt, før B.T. 8. september bragte uddrag af den – blandt andet oplysningen om, at Helle Thorning-Schmidt uberettiget havde fået mandens fradrag i seks år. Sagen var dog forældet, skriver Skat.

LÆS OGSÅ B.T.: Helt tilfældigt at Thorning-sag kommer frem nu

Lækagen skabte voldsomme reaktioner, både fordi der var tale om lækage af fortrolige oplysninger, og fordi oplysningerne blev bragt en uge før valget.

B.T. skrev selv 8. september, at avisen forudså kritik, fordi skatteoplysningerne blev bragt frem i valgkampens afsluttende fase. Men avisen skrev ikke, at den havde haft oplysningerne i flere uger.

»B.T. gav det indtryk, at avisen lige havde fået det papir, som alle havde talt om i et år. Nu viser det sig åbenbart, at den har haft papiret længe. Normalt vil en avis, der har sådan en historie, bringe den med det samme. Ved at vente til en uge før valget, udsætter avisen sig for mistanke om, at den går efter at skabe størst mulig ballade – at den går efter manden og ikke bolden«, siger politisk kommentator og chefredaktør på Fyns Amts Avis Troels Mylenberg.

Han kalder det »påfaldende«, at B.T. gemmer historien til valgkampen, og at avisen derfor udsætter sig for kritik:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her