Regeringens forslag til en ny kontanthjælpsreform vil kun få 650 personer i job. Ser man på kontanthjælpsreformen alene, er det ikke ambitiøst.
Det erkender beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
»Den samlede pakke er ambitiøs. Og hvis man ser på det isolerede forslag, jeg kommer med her (kontanthjælpsforslaget, red.), så vil jeg ikke sætte ordet ambitøst på det, for når man ser på de isolerede effekter af det, så er de, som de er. Men det er et element i den samlede pakke af redskaber, som samlet set har store effekter på fremtiden. Det er jeg helt sikker på«, sagde Jørn Neergaard Larsen på det pressemøde tidligere i dag, hvor han præsenterede regeringens bud på en kontanthjælpsreform, som er første af to jobreformer.
Ingen ferie og lavere satser til unge
Regeringens bud på et nyt kontanthjælpssystem lægger loft over en række af de offentlige ydelser, man modtager ved siden af kontanthjælpen, ligesom den skrotter de fem ugers ferie for kontanthjælpsmodtagere og sænker kontanthjælpssatsen for unge jobparate.
Desuden genindføres og skærpes den såkaldte 225-timers-regel, som kræver, at kontanthanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved minimum at arbejde 225 timer - svarende til ca. seks ugers arbejde - om året.
FAKTA
Her er regeringens kontanthjælpsloftDet skal ske for at gøre det mere attraktivt at arbejde, som mantraet fra Venstre har lydt, siden formand og nuværende statsminster Lars Løkke Rasmussen for to år siden præsenterede Venstres planer om et kontanthjælpsloft.
Men tilsammen vil den første del af regeringens jobreform altså kun få 650 personer i job.
Lars Løkke Rasmussen sagde i allerførste spørgetime i Folketinget, at det her med, at der var 2.000 kroner i forskel på at være i job og være på kontanthjælp, det var ikke ret mange penge, fordi det var kun noget, man kunne købe et par sko for. Nu lægger I op til større forskelle, end der er i dag, på 6, 7, 800 kroner for nogle grupper. Er det så en gevinst, der er stor nok ved at tage et arbejde med det løft her?
»Nej. Det er derfor, vi også er nødt til og har truffet beslutning om, at vi vil have jobreform 2, som kommer til foråret, og som indeholder skattelettelser i bunden af vores lønområder, således at den persongruppe, vi taler om her, får en endnu større gevinst ved at tage et arbejde«, siger Jørn Neergaard Larsen.
K og LA: Ikke godt nok
Kontanthjælpsloftet vil især ramme par, der begge er på kontanthjælp, og for et kontanthjælpspar med tre børn vil gevinsten ved at tage et arbejde, ifølge regeringens beregninger, stige fra 1.400 kroner til 3.700 kroner om måneden før skat.
At gevinsten ikke vil være større skyldes blandt andet, at regeringen har valgt, at loftet ikke skal ramme børnepenge og tilskud til daginstitutioner.
Men det er alt for uambitiøst, mener både Konservative og Liberal Alliance.
MERE AMBITIØST?
Konservative sætter beløb på kontanthjælpsloft»Det er et godt skridt i den rigtige retning, men vi ville gerne have gået en del videre. Jeg synes stadig, at der samlet set er mulighed for at få ret høje beløb, og derfor vil det stadig for mange mennesker ikke kunne betale sig at arbejde«, siger Rasmus Jarlov, beskæftigelsesordfører for de konservative.
Rød blok: Regeringen går efter de fattige
Fra venstre side af folketingssalen lyder kritikken helt anderledes.
Både Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokraterne og de radikale kritiserer regeringen for at gå efter de fattige - uden nogen mærkbar jobeffekt.
»Det der med at tage penge fra folk er der ikke noget bevis på skulle få mennesker i arbejde«, siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, og henviser til, at det kontanthjælpsloft, der blev indført af VK-regeringen i 2004, beviseligt ikke havde nogen særligt stor effekt på beskæftigelsen.
Daværende - og nuværende - finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkendte da også i 2006 på baggrund af en rapport fra Finansministeriet, at jobeffekten var for lille.
Red Barnet: Rammer børnene
Også Red Barnet kritiserer regeringens kontanthjælpsforslag. For det rammer børnene, mener organisationen.
»Ud fra børnenes perspektiv er det yderst kritisabelt at forringe vilkårene for familier på kontanthjælp. For straffer man forældrene, rammer man også deres børn. Og selvom regeringen kalder kontanthjælpsudspillet for moderne, er der ikke noget moderne over at forringe vilkårene for de dårligst stillede børn«, siger Kirsten Lund Larsen, national chef i Red Barnet, i en pressemeddelelse.
fortsæt med at læse
