Mens 21.000 personer efter planen skal omfattes af den særligt lave integrationsydelse næste år, vil kun 283 personer komme i arbejde. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ifølge Berlingske.
Dermed ser det ud til, at integrationsydelsen ikke i noget stort omfang vil få folk i arbejde, selvom det er et af de argumenter, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har brugt, når hun skulle forklare, hvorfor det er en god idé med lavere ydelser.




























