Målet var en kopi af den aftale om grænsekontrol, som i 2011 udløste voldsom europæisk furore omkring Danmark. Men i forhandlingerne om de næste fire års økonomiske ramme for politiet, rækker Dansk Folkeparti nu hånden ud til regeringen i forsøg på at nå til enighed om en grænsekontrol, der er mindre permanent og mere fleksibel.
Allerede i 2011 blev der sået tvivl om, hvorvidt VKO-aftalen om kontrol ved grænserne var inden for rammerne af Schengen-reglerne.




























