Finanslovsforhandlingerne trækker ud, og det får konsekvenser for Danmarks anseelse ude i verden.
Det er i hvert fald sådan, Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht ser det. For de langtrukne forhandlinger får nu finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at melde afbud til dagens møde i EU's ministerråd, og det på en dag, hvor finanslederne skal blive enige om, hvordan klimakampen skal finansieres. Det er ikke det rigtige signal at sende op til klimatopmødet i Paris til december, siger Engelbrecht.



























