Fra 4. januar vil Sverige, hvor der i forvejen er grænsekontrol, indføre et transportøransvar. Dermed tvinger svenskerne tog- og færgeselskaber til at sikre, at alle indrejsende har gyldige id-papirer.
Men helt så drastiske skridt er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke klar til at tage. Løkke tøver stadig med at indføre dansk grænsekontrol, og det orienterede han Folketingets partier om mandag.



























