»At Danmark bliver en del af en samlet, fælles, solidarisk og human EU-løsning på flygtningekrisen. At vi dropper lurepasseriet og stiller os side om side med Tyskland og Sverige i deres heroiske kamp for, at vi på tværs af EU-landene deler opgaven med at håndtere den største humanitære krise siden 2. verdenskrig«.
»Jeg bliver i samme boldgade og peger på Tysklands kansler, Angela Merkel, som er gået forrest i det politiske lederskab under flygtningekrisen med samme ansvarlighed og stoiske ro, som da det var økonomien, det gjaldt, under finanskrisen. Det går ikke med politiske ledere, der svigter de fælles løsninger, så snart det trækker op til storm. Hun er en sand europæer, måske fordi hun har oplevet alternativet i det gamle Østtyskland«.



























