Den danske regering vil forsøge at benytte en eventuel ny aftale mellem EU og Storbritannien til at sikre sig mulighed for at begrænse andre EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) forklarer, at regeringen kan støtte EU’s udspil til en aftale med Storbritannien, men i de kommende uger vil arbejde for at skaffe opbakning til, at andre EU-lande også kan udnytte de indrømmelser, som briterne har fået.




























