Efter sit livs politiske krise vender Carl Holst (V) nu tilbage til dansk politik med et stort ordførerskab. Det står klart, efter at Venstres folketingsgruppe har fordelt en række ordførerposter på ny efter flere indskiftninger i gruppen.
Dels er Carl Holst vendt tilbage efter sin orlov, dels er tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der for nylig blev tvunget fra ministerposten, vendt tilbage til gruppen, og endelig er Jakob Engel-Schmidt (V) vendt tilbage til Folketinget, da han som suppleant erstatter Morten Løkkegaard, der er taget tilbage til Europaparlamentet.




























