Tusindvis af flygtninge mister fremover retten til et obligatorisk lægetjek, når de ankommer til én af landets 98 kommuner. I stedet skal kommunerne i fremtiden selv have lov at bestemme, hvem de vil tilbyde en helbredsvurdering og hvem de ikke vil tilbyde en helbredsvurdering. Det er konklusionen på regeringens såkaldte topartsaftale med Kommunernes Landsforening (KL).
Aftalen dækker over 54 tiltag og har til formål at gøre det lettere for kommunerne at håndtere et stigende flygtningepres.




























