Mennesker skal have ret til at bestemme over deres egen krop, mener SF. Men om den ret også indebærer, at det skal være forbudt at omskære drengebørn, er der ikke enighed om i partiet.
Under landsmødet har et forslag om helt at forbyde den praksis været diskuteret, men debatten er endt i et kompromis, hvor SF lover at »gå i dialog med religiøse samfund og arbejde for en minimumsalder for drengeomskæring«.


























