Beklager forsinkelsen. Jeg sagde til Lars (statsminister Lars Løkke Rasmussen, red.), vi skulle skynde os, men når vi mødes, kan det trække ud«, siger udenrigsminister Kristian Jensen, da vi mødes foran 7-Eleven.
Dengang Jensen havde kontor på Christiansborgs blå gang, stod døren ofte åben, hvis man ville drikke kaffe. Tilgængeligheden er anderledes begrænset i dag, selv om man knap nok bemærker Danmarks udenrigsminister i mængden af travle borgere, som han kommer gående der uden PET-vagter eller ministerchauffør.




























