Efter en række delaftaler eller pakker, som skal dæmme op for radikalisering i Danmark, mangler der kun at blive slået sløjfe om den sidste, når kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) inviterer til forhandlinger tirsdag morgen.
Til gengæld er det også den, der er sværest at nå til enighed om. Det drejer sig om en indrejseliste, der skal holde radikale forkyndere ude og kriminalisering af ytringer i religiøse læreforhold.




























