Hårdere straffe i voldsdomme får ingen præventiv effekt. Sådan lyder det fra formanden for Strafferetsudvalget i Advokatsamfundet, Sysette Vinding Kruse.
Advokatsamfundet giver dermed en hård medfart til en melding i Berlingske fra justitsminister Søren Pind (V) om, at regeringen vil skærpe straffen for grov gruppevold med en tredjedel i forhold til i dag.




























