Det ligger ikke længere fast, at Europaparlamentet skal skæres ned fra 785 til 750 medlemmer i 2009. Det portugisiske EU-formandskab vil på topmødet i Lissabon åbne for det kontroversielle spørgsmål om antallet af parlamentarikere for at løse en krise, der truer den nye traktat. Det siger en højtstående kilde blandt gruppen af socialistiske ledere, som mødtes med den portugisiske regeringsleder og EU-formand, José Socrates, umiddelbart inden topmødet. Italien vil fortsætte som ligestillet Portugiserne vil dermed imødekomme den italienske regering, som har protesteret kraftigt mod en planlagt nedskæring af antallet af italienske parlamentarikere fra 78 i dag til 72 i 2009. Det vil nemlig stille Italien dårligere end Frankrig og Storbritannien, som i dag har samme antal medlemmer som italienerne. »Sådan skal det også være i fremtiden«, sagde den italienske regeringsleder, Romano Prodi, lige inden topmødet. »Vi ser ingen grund til at ændre den position«, fortsatte han. Det portugisiske formandskab vil tilsyneladende forsøge at hæve antallet fra 750 til et højere niveau. Men det kræver, at ingen andre lande begynder at brokke sig. Taburetspørgsmålet skal løses Antallet af medlemmer i Europaparlamentet er en del af et større kompromis, som fordeler fremtidens magt i EU mellem medlemslandene. Hvis den først bliver åbnet igen, kan det ende med et gigantisk slagsmål. Ifølge den portugisiske regeringsleder José Socrates skal der findes en løsning på taburetspørgsmålet på dette topmøde. Danmark støtter allerede den samlede pakke, som betyder, at antallet af danske parlamentarikere skæres ned fra 14 i dag til 13 i 2009.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























