Nyrup håber på Fogh som den første EU-præsident

Lyt til artiklen

»Man skal altid håbe på sit eget land, uanset hvem det er«. Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ser tilsyneladende stort på partifarven og glæder sig over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen nævnes som en af flere kandidater til at blive EU’s første faste formand i 2009. »Kan Danmark få en post, vil det være fantastisk. Men der ligger en lang politisk forhandling forude«, siger Nyrup til politiken.dk umiddelbart inden et topmøde i Lissabon. Mange kandidater på banen Nyrup, der er formand for de europæiske socialdemokrater, minder om, at der er mange kandidater på banen til den eftertragtede og magtfulde post som unionens første faste formand. Den britiske avis Financial Times nævnte onsdag tre andre kandidater foruden Fogh. Det drejer sig om den tidligere britiske premierminister Tony Blair, Irlands premierminister Bertie Ahern og Luxembourgs mangeårige regeringsleder Jean-Claude Juncker. Alle fire har sat kraftige fingeraftryk på EU-samarbejdet de seneste år. Posten indgår i et større puslespil Ifølge Poul Nyrup Rasmussen indgår posten i et større puslespil med den nye fælles udenrigsminister og den næste kommissionsformand, som alle tiltræder, når den nye EU-traktat træder i kraft i 2009. »Den slags udvælgelser vil være en del af en balanceret pakkeløsning. Der skal findes nogle balancer mellem nord og syd og øst og vest og mellem store og mindre lande«, siger Nyrup. Formanden - eller præsidenten som han også kaldes - skal erstatte de roterende formandskaber, som landene i dag skiftes til at have seks måneder ad gangen med en ny regeringsleder for bordenden hver gang. Med en fast formand, der vælges to og et halvt år ad gangen, vil EU-lederne sikre, at der bliver mere stabilitet i samarbejdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her