Røde byrødder er i oprør over KL's lærerlockout

Udklædt. I Høje-Taastrup fik de  byrådsmedlemmer, der kritiserer KL’s adfærd, støtte af 100 lærere ved byrådsmødet tirsdag.
Udklædt. I Høje-Taastrup fik de byrådsmedlemmer, der kritiserer KL’s adfærd, støtte af 100 lærere ved byrådsmødet tirsdag.
Lyt til artiklen

KL har ikke opbakning til lockouten mod Danmarks Lærerforening blandt byrådsmedlemmer fra Socialdemokraterne og SF. En rundspørge fra Politiken Research viser, at 56 procent af 459 byrødder fra de to regeringspartier er uenige med KL’s bestyrelse i at varsle lockout. Over halvdelen erklærer sig også generelt utilfreds med måden, KL har kørt forhandlingerne på.

LÆS OGSÅ Demonstranter: »Gæk, gæk gæk – Corydon gå væk«

Utilfredsheden er så udbredt i det kommunale bagland, som KL’s bestyrelse repræsenterer, at der er lagt op til usædvanlig stor intern kritik, når KL i dag i Aalborg tager hul på det årlige kommunalpolitiske topmøde. Det mener kommunalforsker Jens Blom-Hansen.

»Det bliver en kontroversiel sag på topmødet. Tallene viser, at der ikke er fuldt fodslag mellem baglandet og KL’s bestyrelse«, siger Jens Blom-Hansen, der er professor på Aarhus Universitet.

Han forklarer den udbredte utilfredshed blandt byrådsmedlemmer med, at de er splittet mellem at være kommunale arbejdsgivere samlet i KL og lokale politikere, som skal fiske stemmer hos blandt andre lærere og forældre.

Utidig indblanding
I rundspørgen har i alt deltaget cirka 37 procent af alle byrødder. Og KL kan hente trøst i, at blandt samtlige de 924 byrådsmedlemmer, der har svaret, er 53 procent for og 42 procent imod. Ligeledes er det også blandt byrådsmedlemmer på tværs af alle partier over halvdelen, som bakker op om KL’s forhandlinger generelt.

Utilfredsheden i rundspørgen går typisk på, at KL ikke har forhandlet længe og seriøst nok inden lockoutvarslingen. Særligt SF’s byrødder er kritiske. »Det er utidigt at varsle lockout uden at have igangsat reelle forhandlinger«, siger Arne Mikkelsen fra Odsherred, der er en af de SF’ere, der har tænkt sig at skælde ud på KL på dagens møde i Aalborg. Ziegler slap med skrækken KL’s chefforhandler, Michael Ziegler (K), måtte tirsdag aften selv stå model til en voldsom kritik af KL på hjemmebanen i Høje-Taastrup. 100 utilfredse lærere var mødt op til byrådsmøde for at støtte den del af byrådet, som ville vedtage en kritisk udtalelse om KL. Borgmester Ziegler slap med skrækken og erklærer sig som KL-formand glad for, at over halvdelen af byrådsmedlemmerne på landsplan bakker op: »Jeg ville gerne have set tallene pænere, men jeg tror også, at de mest kritiske byrådsmedlemmer har været mere tilbøjelige til at svare på jeres undersøgelse«. SF har tre medlemmer i KL’s bestyrelse: Mette Touborg, Jane Findahl og Kirstine Bille. Ingen af dem er vendt tilbage angående Politikens henvendelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her