Afsløringer om DF’s mulige svindel med EU-midler kaster fortsat en tung skygge over partiet.
En ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 viser således, at Dansk Folkeparti ville miste 10 ud af partiets 37 mandater, hvis der var valg i dag.
Ny måling: Vælgerne straffer DF »ekstra hårdt«I målingen står Dansk Folkeparti til at få blot 15,4 procent af stemmerne, hvilket er et yderligere hak i tuden sammenlignet med øvrige meningsmålinger siden september, hvor det begyndte at gå ned ad bakke for partiet efter afsløringerne.
»Målingen bekræfter mig i, at det bliver et langt, sejt træk at bringe partiet tilbage efter efterårets storm. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det forudså vi selv«, skriver partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) i en sms til Politiken.
»Vi har gjort rent bord«
Sammenligner man den nye prognose med Folketingsvalget i juni 2015, hvor 21,1 procent af danskerne stemte på Dansk Folkeparti, er det en markant tilbagegang.
Kristian Thulesen Dahl er dog »fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden«.
Jeg tager det mere som en indikation af, at danskerne ikke tager imod den nye VLAK-regering med åbne arme og ikke er specielt begejstrede for den førte politik
»Jeg mener, at vi har gode forudsætninger for at genskabe tilliden til de danskere, der lige nu fravælger partiet. DF har gjort rent bord i forhold til EU-sagerne og står centralt placeret i Folketinget, efter regeringen er blevet udvidet med LA og K«, skriver han videre i beskeden.
Ny regering har ikke rykket meget
Siden Liberal Alliance og Konservative trådte ind i regeringen i slutningen af november, er der blevet spekuleret i, hvad regeringsudvidelsen ville få af betydning for vælgeropbakningen til de tre regeringspartier.
Den nye måling viser imidlertid, at regeringsudvidelsen ikke har haft nævneværdig indflydelse på de tre partier.
Regeringens kamp mod den offentlige sektor er ignorantKonservative og Venstre går en smule frem - henholdsvis 0,9 procentpoint og 0,3 procentpoint - mens Liberal Alliance er gået en smule tilbage - konkret 0,6 procentpoint. De tal ligger dog inden for den statistiske usikkerhed, hvorfor vælgeropbakningen i princippet kan være status quo og dermed uændret siden regeringsudvidelsen.
Til gengæld er stemmefordelingen mellem blokkene knap så usikker, men heller ikke dén har ændret sig meget siden før regeringsudvidelsen.
Rød blok ville vinde valget
Selv om Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er blevet kritiseret for at være usynlig i den offentlige debat og ikke lægge konkret politik frem, står rød blok ifølge Megafons måling til 53,9 procent af stemmerne, mens blå blok står til at få 46,1 procent.
Den statistiske usikkerhed er +/- 3,4 procentpoint, men meget tyder på, at S-formand Mette Frederiksen ville blive statsminister, hvis der var valg i morgen. Det samme har to forrige Megafon-målinger konkluderet.
Mette Frederiksen har al den tyngde og ro, som Lars Løkke manglerAt blå blok ifølge målingen fortsat står til at tabe valget, bekymrer ikke Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
»Det svinger og ligger op og ned. Der er to og et halvt år til næste valg, så det kommer ikke rigtig til at påvirke mit julehumør«, siger han.
Meningsmålinger: »Politiske kommentatorer forlanger centimeterpræcision, men det kan man ikke«Ved Socialdemokratiet er man også varsom med at tillægge meningsmålingen for stor betydning.
»Den senere tid har lært os, at man ikke skal tro, at meningsmålinger er det samme som valgresultater. Enhver form for medgang er selvfølgelig positivt, men jeg tager det mere som en indikation af, at danskerne ikke tager imod den nye VLAK-regering med åbne arme og ikke er specielt begejstrede for den førte politik«, siger vikarierende politisk ordfører Benny Engelbrecht (S).
Meningsmålingen er gennemført i perioden 19.-22. december, og 1.005 respondenter har medvirket i undersøgelsen.
fortsæt med at læse



























